I fredags var jeg til koncert med en indisk citarist, Ravi Shankar og hans datter Anoushka. Han er åbenbart lidt af en legende, det vidste jeg ikke. Vi havde fået 'rush-tickets', billetter, der sælges nogle timer inden koncerten og for bare 10 dollars. Det var i denne flotte sal, som er ny. Vi sad bag scenen, så hans ansigt forblev et mysterie. Men han var gammel.
Det er min lærer, I ser på billedet. Han hedder John og ved en masse om kamera og lyssætning. Her demonstrerer han, måske er det det 16 mm kamera, som hedder Bolex, og som jeg holder på billedet. Jeg filmede i en park igår. Kan først se om det er blevet til noget godt, nar jeg fremkalder.

Smalfilm

Dette er en 16mm film, som jeg tog fra skolens lille arkiv og malede på og klippede i. Det er et meget taknemligt medie. I weekenden skal jeg ud at optage mit eget materiale og forhåbenlig vil det lykkes mig at fremkalde det selv. Spændende!
Tag jer ikke af at det er på hovedet, jeg kunne ikke lige finde ud af at vende det om. Man afspiller det på en steinbeck som der er billede af.

I søndags tog jeg i High Park efter kirke, den ligger lige ved siden af Sankt Martins, en halv time på cykel øst fra hvor jeg bor. I kan se, ovenfor, et kort, hvor jeg har markeret kirken, parken, min skole og mit hjem.
Parken er stor, måske 1,5 km2? Den er kuperet i terrænet med stier af jord og mudder, sådan lidt skovagtig. Et søndagsudflugtsmål for familier og hundeejere. Det var dejligt at være i semi-naturen.
Jeg var rundt idag for at finde springvand, som jeg vil filme med et 8mm-kamera, og kom forbi en park hvor disse duer så ud til at have haft festmiddag.
Efter megen plagen kommer der her et foto af mig. Jeg sidder i Bloor Cinema, som er en lokal biograf med billige billetter - hvis man bliver medlem for 3 dollars- og gamle sæder betrukket med rød velour. Jeg var inde at se en Woody Allen film, Whatever Works, med Miriam. Den var nu ikke så god..










































Og jeg er ikke blevet tykkere, kun smukkere og jeg har fået en ny blazer jakke, som jeg har arvet fra min landlord.

På kareokebar

Dem på det øverste billede er vores publikum.. de ser ikke videre begejstrede ud..
Stine havde fødselsdag, det er pigen til venstre på billedet hvor vi er 3.

På hyttetur i Ontario, 3 timer nord for Toronto, efterår

Sidste weekend blev jeg inviteret med i hytte(cottage) af en pige, der hedder Cara, jeg har mødt hende i en anglekansk kirke. Vi var afsted 7 stks. 3 par og mig. Cara er pigen til højre og hende til venstre er Keelie.
Det var en rigtig hyggelig weekend fra fredag til mandag aften, som er nu, jeg er lige kommet hjem. De lavede lækker mad, jeg hjalp til, vi spillede hjerterfri og settlers(som er vildt sjovt, det skal vi spille når jeg kommer hjem!), ild i pejsen og læse bog, bladene var ved at blive gule og det regnede meget af tiden.
De er alle omkring 30 og er rigtig rare at være sammen med. Ikke at det nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Måske bare en god afveksling til min daglige omgangskreds på en alder af 19-20 år.
Jeg er meget taknemlig for den gæstfrihed, det betyder så meget! Jeg vil øve mig at være gæstfri, når jeg kan og tage imod dem, der ikke kender nogen og er nye og fremmede. Det er mit forsæt.
Jeg ved godt, I helst vil se billeder af mig, men der blev kun taget ét.
Prøv at se de tre træer, der står til venstre i et billederne. Det i midten havde spættehuller over det hele.

Vi gik tur alle tre dage på et stort område, der hører til huset, skov og en stor eng. Ham i orange er Caras mand, Andrew. Ham med kikkert er Zoes mand, Tristan, han kigger på fugle med brillerne nede under næsen.
Cara står foran hytten, som tilhører hendes forældre. Hendes far har designet og bygget den, med hjælp fra andre.
Værelset var mit eget private:) med udsigt til skovbrynet.
På tallerknen ligger der noget, de kalder 'popovers', de minder om æbleskiver, bare større og luftigere. De bliver bagt i ovnen i forme, der sidder sammen 6 og 6.
Zoe spillede 'fiddle' - som er violin? De er meget glade for genren bluegrass og country og spillede en del folkemusik. Zoe spillede også guitar og sang for os, hun har en forsigtig og blød stemme når hun taler, men når hun synger er den stærk og gennemtrængende, rigtig smuk.